50 hverdagsvine fra Bordeaux
50 tilgængelige hverdagsvine fra Bordeaux er en lille guide, der er udgivet af CIVB’s danske kontor. Vinene i guiden er udvalgt af en uafhængig gruppe sommelierer fra nogle af de førende danske restauranter. Alle vinene koster mellem 50 og 150 kr. og kan købes bredt hos danske vinhandlere og i supermarkeder. Vinene er blevet udvalgt ved blindsmagning, hvortil 27 importører og distributører havde indsendt i alt 85 vine. Guiden indeholder de 50 vine der opnåede flest point ved smagningen. Du kan downloade hele guiden i pdf-format.
I guiden finder du en kort beskrivelse af hver vin, med oplysninger om druesammensætning, pris, forhandler og en kort smagsbeskrivelse. Enkelte af vinene kan være udsolgt fra lager. Guiden indeholder også en introduktion til Bordeaux’ primære vintyper og beskrivelser af de seneste seks årgange.
Du kan downloade Guiden her
(højreklik og vælg “Gem destination som…” for at gemme på din egen pc)

Giv en Kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.