Hvordan køber man En Primeur?
At købe vin en primeur kan være en af de bedste investeringer, man foretager sig. Men det er en god idé at kende spillets regler, før man kaster sig ud i det.Sæt dig ind i tingene
Lad være med at springe på det første, det bedste tilbud. Se flere vinhandleres priser inden du beslutter dig – der kan være store forskelle. Du bør også finde så megen information som muligt om de enkelte vine og regioner. Vores oversigt over de førende internationale vinmagasiners bedømmelser af de enkelte vine, er en god start. Men læs også andre professionelles beskrivelser – point er ikke alt.
Vælg en vinhandler med et godt renommé
Pas på med supertilbud fra ukendte eller nye firmaer på markedet. Det er sket, at vinhandlere må dreje nøglen om og så er din indbetaling på vinen som regel tabt. Derfor bør du vælge en vinhandler, der har eksisteret i flere år, som før har handlet en primeur og som du i øvrigt føler dig tryg ved.
Er der skjulte omkostninger?
Sørg for at læse alle betingelser. Er beløbet med moms eller skal du betale yderligere moms eller afgifter ved levering? Er leveringen med i prisen?
Risiko
Du køber en vin, der stadig lagres på egefad. Og selvom den har fået en god vurdering fra en fadprøve, kan vinen ændre sig betydeligt, når den fyldes på flaske. Vurderingerne på de enkelte vine kan således ændre sig noget – og hvis de gør, er det næsten altid nedad.
Check vinen ved levering
Når du modtager vinen bør du altid checke at indholdet nu er som det skal være. Det er ærgeligt først at finde ud af det fem år senere, når man åbner kassen!

Giv en Kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.