De første priser på primeur 2006

Så er de første danske priser kommet på primeur 2006. Og de viser kun en svagt faldende tendens i forhold til priserne på 2005-årgangen. I gennemsnit er priserne på de 9 vine, vi har priserne på, faldet med sølle 5%.

Og det selvom kvaliteten i følge Wine Spectator ikke er helt på samme niveau. F.eks. er prisen på Chateau Hosanna fra Pomerol faldet fra 600,00 i årgang 2005 til 560,00 kr. i 2006. Men årgang 2005 blev rated 95-100 i WS, mens 2006 “kun” får 92-94 pts. En lidt billigere vin som Lafleur Gazin (også Pomerol) er faldet 5 kr. fra 195,- til 190,-. Men ratingen er faldet fra 89-91 for 2005 til 85-88 for 2006.

Retfærdigvis skal det nævnes, at Chateau Trotanoy er faldet fra 625,- til 585,- (6%) på trods af den samme rating på 95-100 pts. i WineSpectator.

Giv en Kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.